Hvem passer på dit hjem i julen?Indbrudstyvene har særligt travlt i fjerde kvartal, viser tal fra Danmarks Statistik.

Hvem passer på dit hjem i julen?

December er højtid for indbrudstyven. 1. juledag er den dag på året, hvor der sker flest indbrud

Julen er uden sammenligning den tid på året, hvor der sker allerflest indbrud. Ifølge Danmarks Statistik skete der 19.541 indbrud i danske hjem i de første 9 måneder af 2017, og sammenlignes tallet med de forrige år, sker det højeste antal indbrud i fjerde kvartal af året:

- Der er ingen tvivl om, at indbrudstyven efterhånden er en velkendt gæst, og derfor er det vigtigt at have fokus på at sikre hjemmet. Det mest gennemgående ved indbrud er, at tyven går efter let omsættelige varer som smykker og elektronik, siger Lene Rasmussen, der er skadechef ved Gjensidige Forsikring.

Hun foreslår fem ting, du kan gøre for at holde indbrudstyven ude.

1. Sikre døre og vinduer
Døre og vinduer er særlig udsatte ved et indbrud. Lene Rasmussen anbefaler derfor, at man anskaffer sig indbrudssikrede vinduer og døre, som gør det sværere for indbrudstyven at bryde ind i huset.

- Indbrudssikrede døre og vinduer har en forebyggende effekt ved indbrud. Det skyldes, at de tager væsentlig længere tid at bryde op sammenlignet med almindelige døre og vinduer. Står indbrudstyven og skal vælge mellem to huse, undgår personen typisk det, der har indbrudssikrede døre og vinduer, forklarer hun.

At døren er vigtig, når det drejer sig om at holde indbrudstyven ude, kan man nikke genkendende til hos dørproducenten Swedoor:

- Døren er det første skridt mod at sikre hjemmet mod indbrud, og derfor har vi på baggrund af en øget efterspørgsel på et mere sikkert hjem udviklet vores sikkerhedsklassificerede yderdør. Døren kan håndtere et aktivt indbrudsforsøg i minimum 5 minutter, hvilket gør det svært for indbrudstyven at komme ind i hjemmet, siger salgsdirektør for Swedoor i Nordeuropa Peter Sejling.

2. Opsæt tyverialarmer
Opsæt alarmer i hjemmet, da de sætter indbrudstyven under tidspres. Selvom alarmer ikke er en garanti mod indbrud, så har de en forebyggende effekt, fordi de skaber larm og opmærksomhed, og derved er gode til at minimere skaden ved et indbrud.

3. Fjern værdigenstande
Fjern værdigenstande som eksempelvis computere og smykker, så de ikke er visuelt synlige ude fra gaden. Det samme gælder julegaverne. Det er desuden en god idé at lægge julegaverne i bilens bagagerum, når du er på julegaveshopping. På den måde fristes tyven ikke til at bryde ind i bilen.

4. Husk nabohjælpen
Bed din nabo om at holde øje med boligen, mens du er væk. Det gør det sværere for tyven at gennemskue, om der er nogen hjemme eller ej. Din nabo kan eksempelvis smide affald i din skraldespand, rydde sne, tømme postkassen, flytte rundt på ting inde i hjemmet og løbende flytte bilen, så det ligner, at der er aktivitet på din adresse.

5. Gør det besværligt for indbrudstyven
Gør det besværligt for indbrudstyven at finde det, personen leder efter. På den måde er der større sandsynlighed for, at skaden formindskes ved et indbrud. En god huskeregel er at tænke som indbrudstyven og gemme værdigenstande, så de ikke er let tilgængelige. Sæt, hvis muligt, timer på fjernsynet og lysene, så det bliver svært for indbrudstyven at gemmeskue, om der er nogen hjemme eller ej.

Skulle man være så uheldig at få besøg af en ubuden gæst, opfordrer Lene Rasmussen til, at man husker at gemme kvitteringer og tage billeder af dine værdigenstande, således at man bedre kan dokumentere, hvad man har mistet.

-los


12/12 2017
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere
  • Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    doere-vinduer ›En ny boligkarré er på vej i den sydlige del af Søndre Havn i Køge. Projektet omfatter en boligbebyggelse i 3-7 etager med 90 lejelejligheder, parkeringskælder, gårdrum og fælles tagterrasse med væksthus
  • Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD: Velux Partnerprogram skal gøre det lettere for tømrervirksomheder at få adgang til træning, support og relevante værktøjer i hverdagen