Undgå indbrud: Hold tyven hen i 3 minutter Tyven vil helst ikke smadre vinduet. Det larmer. Derimod vil han hellere fjerne glaslisten og pille ruden ud. Det sikrer nye, indbrudshæmmende vinduer og døre imod.

Undgå indbrud: Hold tyven hen i 3 minutter

De fleste indbrudstyve bakser højst tre minutter på at trænge ind et hus, før de giver op og går over til naboen. Politiet efterlyser fokus på, hvor let man kan sikre sit hjem

Tik tak. Tik tak.

- Tiden er blandt tyvens værste fjender. Jo længere tid, en indbrudstyv skal bruge på at komme ind, jo større er risikoen for at blive opdaget af vagtsomme naboer. Derfor gælder det om at gøre det så bøvlet for ham at komme ind, at han giver op og går sin vej, siger Christian Østergård.

Han er specialkonsulent i Det Kriminalpræventive Sekretariat ved Syd- og Sønderjyllands Politi og har arbejdet med indbrud og tyveknægte i godt 35 år.

Undersøgelser fra Holland viser, at hvis en tyv skal bruge over tre minutter på at bryde ind i et hus, så opgiver han og går et andet sted hen. Derfor råder Christian Østergård også danskerne til at kaste et kritisk blik på deres hjem. Hvor længe kan det holde en tyveknægt ude?

Tid, tålmodighed og et stort koben
De fleste gamle vinduer kan brækkes op i løbet af få sekunder. Det kræver ikke ret meget andet end en syv milimeter skruetrækker eller et lille koben. Moderne vinduer af god kvalitet med ekstra sikkerhedstiltag derimod kan være kropumulige at brække op uden masser af tid, tålmodighed og et seriøst stort koben. Tyvene har sjældent nogen af delene.

- Kommer du med halvanden meters brækjern over skulderen i et villakvarter, så vil selv den mest sløve nabo tænke 'det ser da ikke helt rigtigt ud, det her' og så ringe til politiet. Det ser vi altså ikke så tit, siger Christian Østergård.

Han påpeger samtidig, at tyvene sjældent er interesseret i at smadre en rude for at komme ind. Det larmer. Det er besværligt at forcere glasskårene. Og det øger risikoen for at efterlade DNA-spor, hvis tyvene får den mindste rift. Derfor vil de hellere fjerne glaslisten og pille ruden ud eller brække vinduet op ved at splitte træværket ad.

- Den har vi luret hos Rationel Vinduer, lyder det fra Thomas W. Hansen, der er ansat som rådgiver hos den store vinduesproducent og arbejder sammen med politiets specialkonsulent om at øge sikkerheden i danskernes vinduer og døre.

- Hos Rationel laver vi generelt stærke vinduer med robuste beslag og sikkerhedslimet rude som standard. Men det stopper ikke der. Vi har en klar mission om at holde tyvene ude og har udviklet ekstra sikringspakker, som folk kan tilkøbe, for at gøre tyvenes arbejde mere end almindeligt bøvlet, siger Thomas W. Hansen og begynder at remse op:

Hærdede kolver. Topbeslag. Forstærket slutblik med skråtstillede skruer. Forstærkede lukkepunkter i låsen. Laminerede ruder...

Indbrudshæmmende døre og vinduer
Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi bakker op. Han udtaler sig ikke specifikt om Rationels produkter, men om vinduer og sikkerhed generelt. Og han påpeger, at mulighederne for ekstra sikkerhed bør tænkes ind i ethvert vindueskøb - præcis lige som de fleste har vænnet sig til at tænke energien ind. Der er bare et lille problem.

- Hr. og fru Danmark ved ikke, hvad de skal forlange, siger Christian Østergård.

- De ved ofte slet ikke, at det er muligt at få vinduer og døre, der er indbrudshæmmende. Mange vil gerne betale lidt ekstra for øget sikkerhed, og alligevel får de tilbudt et vindue, som er nemt at bryde op. Her er der altså rum for forbedring.

Christian Østergård peger hele vejen rundt i kredsen af politi, forsikringsselskaber, håndværkere, arkitekter, ingeniører og vinduesproducenter og opfordrer dem til at sprede budskabet om døre og vinduer med ekstra sikkerhed, som kan medvirke til at forpurre et indbrud.

- Ikke først når folk allerede har haft indbrud, men før. Det kræver stærke vinduer og døre for at bremse tyven i at komme ind. Det skal husejeren vide.

Sådan skræmmer du tyvene væk

Få dit hjem til at se beboet ud
- Lad naboerne parkere i din indkørsel, læg legetøj i haven, få nogen til at slå græsset, tømme postkassen, lægge affald i skraldespanden og hænge vasketøj på tørresnoren.
- Gem værktøj og haveredskaber væk, så tyven ikke kan bruge det til at komme ind med.
- Lad aldrig den udendørs belysning være tændt hele tiden. Sæt i stedet en bevægelsesføler på. Tag batterierne ud af din ringeklokke og sæt tænd-sluk-ure på lamper og radio inde i huset.
- Viderestil din telefon eller sæt den på telefonsvarer uden at fortælle, at du er rejst væk.
- Undgå at dele dine ferieglæder på de sociale medier, før du er hjemme igen.

Hjælp hinanden i nabolaget
Nabohjælp kan nedbringe indbruddene med helt op til 26 procent. Det skal være aktiv nabohjælp, så tyven ved, at han er set. Ofte skal der ikke mere til end at sige ’hej’.

Husk sikkerheden, når du køber døre og vinduer
Moderne døre og vinduer er langt mere bøvlede at trænge igennem end gamle vinduer, der kan brækkes op på få sekunder. De fleste producenter tilbyder desuden ekstra sikkerhed som et tilvalg.

Vær ikke alt for attraktiv
- Tæt bevoksning og dårlig belysning omkring huset giver tyven ro til at arbejde. Det samme gør støjende omgivelser, der dæmper lyden af splintret træ og knust glas.
- Gode flugtmuligheder er altid et hit blandt indbrudstyve.
- Det samme er synlige tegn på luksus, ingen beboere hjemme og ingen hund.
- Og helt let bliver det, hvis man efterlader døre eller vinduer på klem. Eller hvis man bor i et hus med døre og vinduer, som er spinkle, usikrede og med gamle låse.

-los

17/6 2015
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere
  • Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    doere-vinduer ›En ny boligkarré er på vej i den sydlige del af Søndre Havn i Køge. Projektet omfatter en boligbebyggelse i 3-7 etager med 90 lejelejligheder, parkeringskælder, gårdrum og fælles tagterrasse med væksthus
  • Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD: Velux Partnerprogram skal gøre det lettere for tømrervirksomheder at få adgang til træning, support og relevante værktøjer i hverdagen