Vinduesproducent tiltrækker lærlinge- Jeg var egentlig begyndt i gymnasiet, men jeg kunne mærke, at det ikke helt var mig. Så læste jeg, at Outline manglede maskinsnedkerlærlinge, og derefter gik det ret stærkt, fortæller Jeanette.(th)

Vinduesproducent tiltrækker lærlinge

Outline Vinduer gik i efter året ud med en kampagne, som satte fokus på de mange fordele, der er ved en faglært uddannelse. Det har ført til væsentligt flere ansøgninger og en ny lærling, der droppede gymnasiet

Manglen på faglært arbejdskraft fylder meget i både medier, hos politikere og ikke mindst i den danske byggebranche. Hos vinduesproducenten Outline Vinduer i Farsø kommer tendensen til udtryk ved, at man i gennem de senere år har oplevet et markant fald i antallet af lærlingeansøgninger. Især ansøgninger fra potentielle maskinsnedkerlærlinge er i stigende grad udeblevet.

- Vi beskæftiger i gennemsnit mellem 15 og 20 maskinsnedkere, der er en rigtig vigtig position for os. Derfor foretrækker vi også, at vores maskinsnedkere har været i lære hos os, så de er udlært med vores værdier og måder at tilgå opgaverne på. I de senere år har vi dog modtaget så få lærlingeansøgninger, at vi har ansat flere færdiguddannede maskinsnedkere, end vi er vant til, siger produktionsleder Steen Lysdahl.

Kampagne virkede
Derfor valgte Outline Vinduer i efteråret 2017 at gå endnu mere aktivt ind i kampen for både at skaffe lærlinge og for at synliggøre, at byggebranchen indeholder mange attraktive karrieremuligheder. Vinduesproducenten iværksatte en række tiltag, heriblandt både digital- og printmarkedsføring, og indsatsen har nu båret frugt.

- Lige nu har vi et sted mellem 5 og 10 ansøgninger liggende fra unge, der gerne vil være maskinsnedkerlærling hos os, og så mange har vi ikke haft i de sidste mange år. Desuden har vi netop tilknyttet den første nye maskinsnedkerlærling, siden indsatsen startede.

Droppede gymnasiet for læreplads
Den nyansatte hedder Jeanette Rask Sørensen. Hun er 17 år og kommer fra Farsø.

- Jeg var egentlig begyndt i gymnasiet, men jeg kunne mærke, at det ikke helt var mig. Så læste jeg, at Outline manglede maskinsnedkerlærlinge, og derefter gik det ret stærkt. Jeg droppede ud af gymnasiet, fik kontakt til Steen Lysdahl og startede efterfølgende som lærling den 15. januar, lyder det fra Jeanette Rask Sørensen.

Det er både atypisk og bemærkelsesværdigt, at Jeanette Rask Sørensen har valgt netop denne karrierevej. Hun er nemlig den første kvindelige maskinsnedkerlærling, som Steen Lysdahl nogensinde har haft.

- Jeg startede på gymnasiet, fordi det var det, som langt de fleste gjorde. Jeg har dog altid godt kunne lide at arbejde med mine hænder, og jeg har særligt været interesseret træarbejde, så da jeg så brochuren fra Outline og efterfølgende talte med Steen Lysdahl, var jeg sikker på, at det var den rette vej at gå, siger hun.

Udover maskinsnedkerlærlinge tager Outline også produktionsassistentlærlinge og administrative lærlinge.

-jhn

7/3 2018
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere
  • Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    doere-vinduer ›En ny boligkarré er på vej i den sydlige del af Søndre Havn i Køge. Projektet omfatter en boligbebyggelse i 3-7 etager med 90 lejelejligheder, parkeringskælder, gårdrum og fælles tagterrasse med væksthus
  • Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD: Velux Partnerprogram skal gøre det lettere for tømrervirksomheder at få adgang til træning, support og relevante værktøjer i hverdagen