
Nødvendigt at gå mere aggressivt til værks for at begrænse stormflodsskader
De eksisterende planer for klimatilpasning skal revurderes og markant opgraderes for at kunne håndtere de kommende årtiers klimahændelser. Det er hovedbudskabet i et nyt forslag til en 100 års plan for klimatilpasning
Det 21. århundrede vil udløse markant større og hyppigere stormfloder og skybrud og kræve klimatilpasning af hidtil uset omfang.
Klimamodellerne foreskriver, at 100 års klimahændelser kan indtræffe hvert 20. eller hvert 5. år - måske med endnu kortere intervaller. Alle forudsætninger for eksisterende klimatilpasningsplaner er derfor ændret.
Det er baggrunden for, at DTU og forskernetværket Navigating 360 foreslår gennemførelsen af en 100 års plan for klimatilpasning. Den præsenteres tirsdag den 14. januar på mødet 'Før stormfloderne rammer' i Industriens Hus.
Mødet følger op på analysen 'Når stormfloderne rammer', som DTU og Navigating 360 præsenterede i oktober 2024, samt DTU's efterfølgende analyse fra november 2024 om økonomiske konsekvenser af oversvømmelser finansieret af Forsikring og Pension og CIP Fonden.
Beregningerne fra november viste samtidig, at der kan spares adskillige milliarder ved en hurtig og ambitiøs indsats.
Bag mødet står Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, fem af landets største rådgivervirksomheder (Niras, Rambøll, Cowi, WSP og Artelia), Kommunernes Landsforening, Forsikring og Pension, CIP Fonden, DTU og Navigating 360.
- DTU's analyser gennem de seneste måneder viser, at vi skal være langt mere ambitiøse i klimatilpasningen end hidtil antaget, fordi vi kan forudse betydeligt større konsekvenser af stormfloder og skybrud i fremtiden.
- Ud over skader på bygninger handler det om påvirkningen af virksomhedernes produktion, infrastrukturen i bred forstand, naturen og de kulturelle værdier, siger professor Kirsten Halsnæs fra DTU.
- Det gælder også, hvordan vi inddrager klimakatastrofernes største ofre nemlig de mennesker, der uforvarende rammes af voldsomme skybrud eller stormfloder og på øjeblikke mister deres livsgrundlag - økonomisk og socialt.
- Derfor foreslår 100 års planen også udarbejdelsen af en beredskabsplan for borgernær og lokalt baseret klimatilpasning.
Der har været mange bidragere til forslaget til en 100 års plan bl.a. lektor Katrina Wiberg, Aarhus Arkitektskole, der står i spidsen for et forskningsprojekt om klimatilpasning.
Projektet gør op med alle hidtidige planer for bygge- og landskabsudvikling og peger bl.a. på risikoen ved byggerier i kystnære risikoområder.
- Vi er enige i behovet for en 100 års plan – at der er behov for en konkret indsats på den korte og mellemlange bane, men at det skal forberede os på de langsigtede ændringer.
- Oplægget er en fin ramme, som naturligvis skal udbygges i fællesskab herunder for eksempel det helt afgørende spørgsmål om, hvem der skal finansiere fremtidens klimatilpasning og hvordan, siger underdirektør Karin Klitgaard fra Dansk Industri.
Klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet har også medvirket.
Han begrunder forslaget med, at Danmark skal etablere et klimaberedskab med kapacitet til løbende at kunne håndtere klimakatastrofer af et omfang, der ikke tidligere er set:
- Som udgangspunkt bliver det nødvendigt at revurdere og opgradere det eksisterende beredskab ud fra de risici, som temperaturstigninger på omkring tre grader vil medføre, siger han.
-dc