LCA
LCA
scroll
Flere vindmøller og solcelleparker er ikke realistisk uden ordentlig kompensation - Det er ikke rimeligt, at helt almindelige mennesker skal lægge arm med energiselskaberne, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Flere vindmøller og solcelleparker er ikke realistisk uden ordentlig kompensation

Det kræver lokal opbakning til vindmøller og solparker, hvis Danmark skal i mål med den grønne omstilling på energiområdet. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der anbefaler mere lokal involvering og langt større kompensationer

Aldrig har der i landets kommuner været så mange ansøgninger og planer om vindmølle- og solcelleparker som nu.

Få projekter bliver gennemført med succes, men mange projekter skaber stor lokal utilfredshed og bliver lagt i graven, fordi lokalbefolkningen sætter sig imod.

Ofte skyldes det en kombination af manglende afklaring og usikkerhed blandt nærmeste naboer og lokalsamfund samt utilstrækkelige kompensationer og lokale fordele ved projekterne.

I Landdistrikternes Fællesråd efterlyser man et langt større ambitionsniveau for kompensationen og involveringen af lokalområderne.

- Vi vil det bedste for den grønne omstilling, og grøn energi er den fornuftige vej at gå. Men jeg kan godt forstå, at man lokalt har svært ved at lægge baghave til vindmøller og solcelleparker, når generne og usikkerheden så tydeligt overstiger fordelene, siger formand Steffen Damsgaard.

I 2023 blev der indgået en politisk aftale, som giver et løft til de nationale kompensationsordninger.

Dermed kan naboer til solceller forvente en årlig kompensation (VE-bonusordning) på ca. 5500 kr. Det er langt fra nok til at sikre lokal opbakning, mener Landdistrikternes Fællesråd.

- 5500 kr. om året er småpenge for en familie, når man tænker på de gener, som solcelleparker og vindmøller påfører naboer.

- De steder i landet, hvor man lykkes med solcelle- og vindmølleprojekter, og hvor der er opbakning fra lokalsamfund og naboer, ser man typisk, at der indgås lokale kompensationsaftaler mellem udviklere, naboer og lokalsamfund, som er langt større end de nationale ordninger, påpeger Steffen Damsgaard.

Ny model for VE-kompensation: Op til 15 % skal blive lokalt
Grøn pulje, som kan anvendes til lokale tiltag de første år efter et energianlæg er opstillet, har fået et løft på 150 %. For at puljen kan være med til at skabe reel lokal udvikling, skal den dog gentænkes på flere områder, mener Steffen Damsgaard:

- Penge fra grøn pulje burde kunne fordeles ud på 30 år svarende til hele energianlæggets levetid. Det ville øge accepten af energianlæggene. Desuden bør midler fra grøn pulje kunne bruges til drift af kommunale kerneopgaver og ikke blot til anlæg, udtaler formanden og fortsætter:

- Med de nuværende kompensationsordninger lægger man fortsat en kæmpe byrde over på naboer og lokalsamfund, der tvinges til at forhandle lokale aftaler på plads med projektudviklerne for at få kompensationen op på et spiseligt niveau.

Steffen Damsgaard foreslår, at man i stedet skaber en ny model for VE-kompensation.

Beregninger fra Kraka har vist, at opstillere af vindmøller og solceller på land står til at tjene milliarder. En GW landvind er således 495 mio. kr. billigere at producere end tilsvarende mængde strøm fra havvind.

Hvis man vil tjene store summer på solcelleparker og vindmøller, må man også give noget igen til de områder, hvor man stiller dem op – gevinsterne bør deles mere ligeligt, mener Steffen Damsgaard:

- Landdistrikternes Fællesråd har foreslået, at op til 15 % af produktionsværdien samlet set skal gå til naboer, lokalsamfund og kommunen. Det er vi meget langt fra med de nuværende niveauer til VE-bonusordning og grøn pulje, så der er basis for at udviklerne bidrager mere lokalt.

Lokalt ejerskab
Med de pengesummer, der er på spil, er der faktisk et potentiale for, at vedvarende energi kan være med til at vende udviklingen i landdistrikterne, mener Landdistrikternes Fællesråd.

- Men det kræver, at vi tør stille krav til udviklerne om langt større kompensation end de nationale ordninger, så flere kan se sig selv i projekterne. For det er indgribende, når man opsætter kæmpevindmøller på 125-200 meters højde eller solcelleparker i et omfang på op imod 4000 hektar.

- Vi ønsker et udviklingsbidrag, der efter lokalt ønske kan bruges til enten nye tiltag og anlæg eller til at drifte lokalområdets vigtige funktioner, siger Steffen Damsgaard.

Lokalt ejerskab af solceller og vindmøller – enten via energifællesskaber eller andelsbaserede energianlæg, hvor borgerne ejer energianlæggene – kan supplere bidragene lokalt. Ved Thyborøn i Vestjylland er man ved at rejse verdens største vindmølle ved hjælp af lokalt ejerskab.

2800 andelshavere i Lemvig Kommune (ca. hver femte borger) har købt andele for i alt 170 mio. kr., som er prisen på vindmøllen, og dermed er der 100 % lokalt ejerskab af vindmøllen. Der findes flere eksempler på helt eller delvist lokalt ejerskab, som Landdistrikternes Fællesråd ser som en vigtig vej fremad.

-dc

17/6 2024