Danske Malermestre stiller skarpe spørgsmål til politikerne
BoligJobordning, G-dage og Udbudsloven er blandt nogle af spørgsmålene, som de erhvervspolitiske ordførere skal tage stilling til
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Danske Malermestres direktør Ole Draborg har op til Folketingsvalget sendt en række spørgsmål til de erhvervspolitiske ordførere i Folketinget for at finde ud af, hvordan de stiller sig til en række for malerfaget væsentlige spørgsmål.
Der er fem spørgsmål:
- Hvem er bedst til at sikre, at der i fremtiden kommer nok kvalificerede unge ind på erhvervsuddannelserne?
- Hvem er bedst til at fjerne økonomiske og administrative byrder fra de små og -mellemstore virksomheders skuldre?
- Hvem vil være med til at genindføre fair spilleregler i byggebranchen
- Hvem vil fremme offentlige udbud i fagentreprise, hvor også små og mellemstore byggevirksomheder kan være med?
- Hvem vil arbejde for at BoligJobordningen bliver lige så god som i Sverige?
Mangler ressourcestærke unge
Ole Draborg peger blandt andet på, at færre og færre unge søger erhvervsuddannelserne, og det vil give branchen alvorlige problemer i fremtiden.
Ikke mindst i byggebranchen, hvor der allerede i dag er mangel på arbejdskraft:
- Vi er nødt til at opgradere erhvervsuddannelserne, så flere ressourcestærke unge oplever det som en attraktiv karrierevej, siger Ole Draborg.
Han peger ligeledes på, at selvom mange politikere har en ambition om, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark, er oplevelsen blandt de små og mellemstore virksomheder en helt anden:
- Der kommer den ene byrde efter den anden, senest for eksempel det nye administrationsbidrag for Lønmodtagernes Feriemidler. Der blev desværre heller ikke noget ud af den bebudede afskaffelse af G-dag for korte ansættelser, siger Danske. Malermestres direktør
Ikke mange spilleregler tilbage
Han noterer videre, at de politiske vinde har blæst de lovfastsatte spilleregler i byggeriet ud af kurs:
- Tidligere regulerede Licitationsloven, hvordan for eksempel bygherrer skulle behandle tilbud, og loven var udtryk for en afbalancering af hensynene til både bygherrer og udførende, samtidig med at den sikrede en fair konkurrence. I dag er der ikke mange spilleregler tilbage, hvilket betyder at entreprenører og især underentreprenører bruger enorme ressourcer på at udregne tilbud til ingen verdens nytte, siger Ole Draborg.
Statens egen Byggestyrelse er ligeglade med Udbudsloven
I spørgsmålet om fagentrepriser er Ole Draborg tydeligvis meget skarp i sin kritik:
- Udbudsloven er klar. Hvis offentlige bygherrer vælger totalentrepriser i stedet for fagentrepriser, skal der foreligge en særlig begrundelse herfor. Men det er Statens Bygningsstyrelse da ligeglad med. Man vil fremover udbyde statens byggeopgaver i totalentrepriser til skade for landets små og mellemstore håndværksvirksomheder, siger han.
Samtidig slår han fast, at den danske boligjobordning beløbsmæssigt er milevidt fra den svenske ordning. Hvor man i Danmark kun kan fratrække 12.200 kroner med en reel fradragsværdi på cirka 3.500 kroner er skatteværdien af det tilsvarende fradrag i Sverige 50.000 svenske kroner svarende til cirka 35.000 danske kroner, eller 10 gange så meget som i Danmark.
Og så er ordningen ikke begrænset til en række ”grønne” investeringer som i Danmark, men kommer alle former for vedligeholdelse til gode:
- Danske Malermestre har lavet flere analyser, der alle viser, at boligjobordningen giver mindre sort arbejde og er en god forretning for både borgere og stat. Og at det var tåbeligt at begrænse ordningen til ’grønne’ investeringer i 2016, fordi mange af disse investeringer var nogle, som danskerne i forvejen ikke lavede selv eller fik lavet ’sort, slutter Danske Malermestres direktør.
