Direktør Ole Draborg slår på tromme for, at håndværkerfradraget skal hæves fra de nuværende godt 12.000 kroner til 50.000 kroner – og skal gælde for alle almindelige vedligeholdelsesopgaver.

En forhøjelse af håndværkerfradraget vil virke her og nu

En forhøjelse af håndværkerfradraget vil gøre en markant forskel for især de malermestre, der har mange private kunder, lyder det fra Danske Malermestre

Samfund

Regeringen og folketinget har i løbet af corona-krisen taget en del initiativer, der skal holde hånden under aktiviteten i byggeriet. Man har blandt andet ophævet anlægsloftet og opfordret kommuner og regioner til at fremskynde planlagte renoveringer og anlægsinvesteringer.

Det er gode initiativer, som også Danske Malermestre har tilskyndet til. Men der er også behov for en hjælpende hånd til virksomheder, der primært henvender sig til private kunder, lyder det fra arbejdsgiverforeningen.

- For selvom mange af vores medlemmer aktuelt melder om en rimelig aktivitet, så er der ingen tvivl om, at især de medlemmer, der henvender sig til private kunder, har oplevet en betydelig afmatning og usikkerhed. I kriser som denne holder de private kunder på pengene, og måske har de ligefrem mistet deres job. Og så er der også dem, der er bekymrede for at lukke håndværkere ind i hjemmet af frygt for eventuel smitte, påpeger direktør i Danske Malermestre, Ole Draborg.

Forslaget vil hjælpe her og nu
Danske Malermestre foreslår derfor at aktivere boligjobordningen, det såkaldte håndværkerfradrag, ved at hæve grænsen for det årlige fradrag midlertidigt fra de nuværende godt 12.000 kroner til 50.000 kroner og samtidig udvide listen over opgaver, der kan opnå fradrag, så man igen kan få fradrag for almindelige vedligeholdelsesopgaver, herunder indvendigt malerarbejde.

- Formålet med at gøre forhøjelsen midlertidig er naturligvis at tilskynde kunderne til at igangsætte opgaver nu, hvor virksomhederne har stærkt behov for det. Man kunne eksempelvis lade forhøjelsen gælde de næste tre måneder, opfordrer Ole Draborg.

Folk elsker håndværkerfradraget
Samuel Julian Zachariae fra Lykkebo Malerfirma mistede 50-70 % af sin opsætning fra dag til dag, da statsminister Mette Frederiksen første gang gik på talerstolen og lukkede Danmark ned. Han lever hovedsageligt af private kunder - og er gået fra at sælge for 600.000-700.000 kroner om ugen til 300.000 kroner.

- Det er en mavepuster for et firma som mit, hvor vi lever af de private kunder. Jeg havde lige ansat tre nye svende og købt firmabiler til dem, men de er ikke startet endnu. Jeg mener, vi skal gøre som i Sverige, hvor hver voksen i husstanden må bruge håndværkerfradrag for 50.000 kroner i en begrænset periode på seks måneder, for så bestiller private opgaven, kan få et tilbud, få den udført og få fakturaen. Folk elsker håndværkerfradraget, siger Samuel Julian Zachariae, der skulle have haft 15 ansatte nu, men er nede på det halve.

Undgår sort arbejde
Samuel Julian Zachariae mener, at en forhøjelse af håndværkerfradraget er den rette vej af gå, fordi det mindsker det sorte arbejde.

- Mange håndværkere, der bliver fyret og er i a-kasse, udfører sort arbejde. De tager vores kunder og opgaverne kommer aldrig i udbud. Det er en ond cirkel. Det giver derfor mening at skabe penge i statskassen fremfor, at malerne skal stå i a-kasse-køen, siger han og støttes af malermester Jacob Runge Olsen fra Runge Olsen ApS:

- Første gang håndværkerfradraget blev indført havde det stor virkning på det sorte arbejde. Det kunne vi virkelig mærke. Folk vil helst have lavet noget på regning, så de er omfattet af en garantiordning. Der er stor fare for sort arbejde, hvis ikke det private kundesegment bliver tilskyndet til at forbedre deres boliger. Det vil få mange små håndværksmestre til at dø.

Virker nu hvor behovet er størst
Danske Malermestre vurderer, at forslaget har den fordel, at det vil virke her og nu, hvor der er allermest behov for det.

- For selvom vi naturligvis bakker op om fremskyndelsen af de offentlige investeringer, så kommer man ikke uden om, at der for mange af disse opgaver, vil der være en længere planlægningshorisont. Så dybest set risikerer man, at nogle af disse opgaver vil blive igangsat på et tidspunkt, hvor der egentlig ikke længere er et behov for det, siger Ole Draborg.

-los