Flottere finish med færre dyp
Nyudviklet pensel har både god bredde og større kapacitet, så penslen skal dyppes færre gange. Det sparer tid og giver længere og fyldigere strøg
Med den nye korte Jumbo-pensel fra Spekter får man en bred og stabil pensel, der egner sig til træværk, døre, vægge og lofter. Penslen er udstyret med Spekter's nye og forbedrede Perfection-fibre af højeste kvalitet.Perfection-fibrene har mikrospaltede spidser og er i stand til at ’holde’ på langt mere maling end normale børstetyper. Den nye generation Perfection-fibre har tilmed op til 20 % højere kapacitet end forgængeren. Samtidig er der et større antal fibre end i en tilsvarende pensel med naturbørster.
Kombinationen gør, at man kan male meget længere pr. dyp i malerspanden, så rytmen ikke afbrydes så ofte. Det giver et meget mere roligt og harmonisk penselstrøg.
Bøgeskaft og rustfrit stål
Som prikken over i'et er fibrene rigtigt gode til at ’samle’. Derfor er det nemmere at male flottere og mere præcist helt ind i hjørner og langs kanter, så møjsommelig og tidskrævende afdækning i mange tilfælde kan undgås.
Den korte Jumbo-pensel er en del af Spekter's PRO-serie og er med bøgeskaft og rustfri stål. Fås i 50 og 70 mm bredde og forhandles gennem byggemarkeder og farvehandeler.
-los