Ny indemaling letter vejen mod et bedre indeklimaDen helmatte CapaFiXX Indemaling er den tredje indeklima- og allergivenlige maling, Rockidan tager ind på det danske marked.

Ny indemaling letter vejen mod et bedre indeklima

En sundere, tyskproduceret vægmaling uden konserveringsmidler er kommet på det danske marked. Den kan både hjælpe allergikere og malere

CapaFiXX hedder den nye spændende indemaling, der ligner en silikatmaling til forveksling, men har dispersionsmalingens lette forarbejdningsegenskaber. Det betyder, at man både får en helmat vægmaling / loftmaling med meget stor diffusionsåbenhed og samtidig en maling med god dækkeevne og lang åbningstid.

Malingen egner sig især til store sammenhængende flader, hvor den lange åbningstid sikrer mod synlige overgange og rullespor. Desuden giver den korte tørretid på kun 4-6 timer optimale betingelser i forbindelse med opgaver, hvor et lokale skal tages i brug i en fart.

Kan ikke vente ti år på dansk produkt
CapaFiXX indeholder ingen konserveringsmidler og er dermed kommet i familie med Rockidans to andre indeklima- og allergivenlige malinger Caparol Sensitiv og Sylitol Bio Indemaling. Særligt konserveringsmidlet Methylisothiazolinone (MI), der anvendes i stort set al moderne maling, har vist sig at give problemer med allergi, både for malere og beboere. De kan ifølge administrerende direktør Jens Veibye Johansen, Rockidan, nu trygt bruge og bo med den nye maling.

- Dansk Farve- og Lakindustri udtalte sidste år, at der ville gå helt op til 10 år, før der kommer dansk produceret maling uden konserveringsmidler på markedet. Det kan danske allergikere og andre, der gerne vil undgå skadelige stoffer i indeklimaet, jo ikke vente på. Slet ikke, når man tænker på hvor mange, der slås med problemet allerede i dag, fastslår Jens Veibye Johansen, der glæder sig over, at store tyske producenter har den nødvendige know-how til at gøre noget ved problemet her og nu.

Udover at CapaFiXX Indemaling hverken indeholder konserverings- eller opløsningsmidler (VOC < 1g/l) er malingen klassificeret for bæredygtighed i de højeste kvalitetstrin jf. såvel DGNB som LEED

-los

4/4 2014