Vil reducere indholdet af biocider i malingForskningsprojektet har givet viden om, hvordan Flügger kan producere maling med minimalt brug af biocider. Fremover bliver malingen produceret efter standarder kendt fra fødevarebranchen.

Vil reducere indholdet af biocider i maling

Teknologisk Institut og Flügger forsker i at finde metoder til at lave maling med markant færre konserveringsmidler, der kan være allergifremkaldende og farlige for miljøet

Miljø

Præcis som det er almen praksis i fødevareindustrien, anvender producenter af kosmetik, husholdningskemi og vandbaseret maling konserveringsmidler for at undgå, at de uåbnede produkter fordærves af svampe og bakterier.

Disse bakteriedræbende midler går under fællesbetegnelsen biocider og har været anvendt i årevis, men nu tager en af malingindustriens største danske aktører handling for at mindske stofferne, der i visse tilfælde kan fremkalde hudeksem og være skadelige for naturen.

- Hvis vi fra den ene dag til den anden droppede biocider, ville holdbarheden på vores maling gå fra flere år til måske én uge. Vi forsøger derfor at finde ud af, hvordan vi kan ændre malingens sammensætning, og hvordan vi producerer den, så vi ikke er afhængige af disse biocider, forklarer Søren Poulsen, senior advisor i Flüggers udviklingsafdeling.

På grund af de miljø- og sundhedsmæssige udfordringer med biocider skærper EU-myndighederne konstant kravene til brug af midlerne. Det betyder, at Flügger nu kun har meget få biocider at vælge imellem, og det sparsomme udvalg øger risikoen for, at bakterierne udvikler resistens over for de tilrådeværende midler, og at malingen rådner.

Maling der hæmmer bakterievæksten
I et forskningsprojekt støttet af Miljøministeriet har Teknologisk Institut i partnerskab med Flügger anlagt to spor til at reducere og på sigt helt fjerne biocider i den vandbaserede maling. Det ene spor er at udskifte nogle af malingens råstoffer, så malingen i sig selv bliver modstandsdygtig over for bakterier – altså at skabe en maling, hvor mikroorganismer har svært ved at trives.

- I udendørs murmaling – den såkaldte silikatmaling – tilsætter vi ikke biocider, da malingen er basisk, og den høje pH-værdi hæmmer væksten af mikroorganismer. Vi kan dog kun lave matte malinger med silikat, men ud fra den læring, vi har fået, kigger vi nu på andre råvarer til at lave en mere blank, basisk maling, forklarer Søren Poulsen.

Produktion med hygiejne i højsædet
Det andet spor i forskningsprojektet handler om at gøre selve produktionen så ren som muligt. Og her spiller ekspertisen fra faglig leder Jan Lorenzen fra Teknologisk Institut en stor rolle. Han omtaler sig selv som ekspert i at slå bakterier ihjel.

- Vi vidste, at bakterierne fandtes et sted i produktionssystemet, men ingen af vores kontroller af rør og tanke viste tegn på bakterier. Så vi planlagde et produktionsstop, skilte rør og filtre ad og fandt ellers utilgængelige hot spots med høj koncentration af Pseudomonas – en type bakterie, der notorisk er ekstremt svær at slå ihjel, siger Jan Lorenzen og fortsætter:

- Sammen med Flüggers eksperter lagde vi en plan for, hvad det kræver at sikre effektiv rengøring af selv de mest utilgængelige afkroge af produktionslinjen. Det stod hurtigt klart for os, at det indebar en komplet ombygning, og at alle rør, filtre og tanke skal udstyres med automatiserede rensesystemer, der mekanisk og kemisk rengør og desinficerer komponenterne efter hver produktion.

Flügger vil efter den store ombygning kunne producere maling med langt mindre risiko for at overføre bakterier til selve produktet, hvilket gør produktionen mere effektiv. Ombygningen af fabrikken forventes færdig i 2021 og indebærer en investering på cirka 130 millioner kroner. I tillæg til dette investerer Flügger cirka 70 millioner kroner i virksomhedens spartelanlæg i Bollebygd, Sverige.

-los

16/6 2020
  • Flere fag i huset giver en bedre proces og et bedre resultat

    Flere fag i huset giver en bedre proces og et bedre resultat

    maling ›Det begyndte som et lokalt malerfirma i Søborg i 1944, men i dag er Viebke & West et landsdækkende håndværks- og malerfirma med afdelinger flere steder i landet og omkring 300 medarbejdere fordelt på flere forskellige faggrupper
  • ID-kortet kan ikke komme for hurtigt

    ID-kortet kan ikke komme for hurtigt

    maling ›Danske Malermestre hilser det mere end velkomment, at regeringen forventer at fremsætte et lovforslag i februar måned i år om et ID-kort på bygge- og anlægsprojekter
  • Danske Malermestre plukker ny direktør hos Tekniq

    Danske Malermestre plukker ny direktør hos Tekniq

    maling ›Nicolai Siegumfeldt medbringer ud over sin ledelseserfaring fra Tekniq også erfaring fra Klima- og Energiministeriet samt Europa-Parlamentet
  • Malerfagets fest løber af stablen for 75. gang

    Malerfagets fest løber af stablen for 75. gang

    maling ›Et spækket program torsdag og fredag byder blandt andet på oplæg fra Inger Støjbjerg (DD), Anders Lund Madsen, Hans Pilgaard og erhvervsmand Peter Jørgensen. Der ventes over 1000 gæster fredag
  • Fremtidens by er et galleri uden vægge

    Fremtidens by er et galleri uden vægge

    maling ›Offentlig kunst og muralmalerier er i de senere år blevet en vigtig del af byudviklingen. Gadekunst gør byen mere menneskelig og bidrager til at skabe identitet, liv og fællesskab i byrummet, fortæller gadekunstnerne Shai Dahan og Malin Sparrvardt
  • Debat: Ingen skal kaldes en lortelærling

    Debat: Ingen skal kaldes en lortelærling

    maling ›Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark tager stærk afstand fra de historier, der bringes frem i lyset i en aktuel DR-udsendelse. 'Fuldstændig horribelt' kalder de det blandt andet i dette debatindlæg
  • Regeringen sender regning på 40-50 milliarder kroner til boligejere

    Regeringen sender regning på 40-50 milliarder kroner til boligejere

    tag-tagsten ›Det må da være en fejl. Regeringens nyligt vedtagne af en asbestplan koste danske boligejere mellem 40 og 50 milliarder kroner
  • 17 % af danskerne benytter sig af klamphuggere

    17 % af danskerne benytter sig af klamphuggere

    el-lys ›Hver sjette dansker har fået udført arbejde, der burde være lavet af autoriserede faglærte. Det kan få store konsekvenser, vurderer Tekniq