Hold fokus på inddækningshøjden, når du projekterer terrassen på taget
Tagterrasser kan være forbundet med vandindtrængen pga. for lav inddækningshøjde. Øgede regnmængder giver oveni behov for hurtig og effektiv vandafledning. Derfor er det nødvendigt at øge højden på etageadskillelse og gulvopbygning
I de senere år er der konstateret adskillige tilfælde af vandindtrængen ved inddækninger på tagterrasser.
Det skyldes i mange tilfælde, at der i forbindelse med etablering af niveaufri adgang er projekteret med for lav inddækningshøjde, hvor belægningen på tagterrassen møder den tilstødende dør eller facadepartiet.
Ved en tagterrasse – typisk i forbindelse med terrassehusbyggeri og penthouselejligheder – forstås i denne sammenhæng en etageadskillelse med udeklima på oversiden og indeklima på undersiden.
For at overholde energirammen er isoleringstykkelsen normalt cirka 350 mm, hvis der ikke på anden måde kompenseres for bygningens energitab gennem denne etageadskillelse. Terrassegulvet beskytter den underliggende konstruktion mod mekaniske påvirkninger.
- Det har desuden vist sig, at tagterrassers opbygning ikke altid udføres, så afvandingen fra terrasseoverfladen fungerer tilfredsstillende.
- Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de geometriske forhold i forbindelse med etablering af fald og inddækningshøjder, forklarer Tommy Bunch-Nielsen, civilingeniør og indehaver af Bunch Bygningsfysik ApS, der er en af forfatterne bag erfaringsbladet ’Tagterrasser – inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve’, der er udgivet af Fonden Byg-Erfa.
Da gulvoverfladen i bygningen og på terrassen skal ligge i samme niveau for at opnå niveaufri adgang, kræver det særlige foranstaltninger at udligne den højdeforskel på cirka 500 mm, som terrasseopbygningen kan komme til at udgøre, forklarer Tommy Bunch-Nielsen.
- Hvis man gerne vil undgå en større gulvopbygning, kan der udføres en forskydning i etagedækket, så det sænkes under terrassen. Dette giver så lokalt en lavere loftshøjde og ellers må der indføres et nedhængt loft i den øvrige del af bygningen.
Husk også, at en øget etagehøjde kan medføre overskridelse af et eventuelt højdegrænseplan for bygningen – det skal der tages hensyn til allerede ved planlægningen, siger han.
Fald og inddækninger
Har man et duo-tag eller et omvendt tag, er det også vigtigt at huske, at dette i de fleste tilfælde reducerer isoleringsmaterialets isoleringsevne.
De angivne mål for isoleringen kan dog reduceres, hvis man vælger isoleringsmaterialer med en bedre isoleringsevne, anviser erfaringsbladet.
Ud over at 150 mm inddækningshøjde er et minimumskrav ved tagterrasser, skal der også etableres nødvendigt fald på tagfladen, det vil sige 1:40 på et varmt tag samt 1:100 på et duo-tag og et omvendt tag.
I et duo-tag og et omvendt tag ligger membranen beskyttet og frostfri, derfor kan hældningen reduceres. Desuden skal skotrender og lignende mindst have et fald på 1:100. Der skal også tages hensyn til måltolerancer og til eventuel pilhøjde på et forspændt betonelementdæk.
- Disse øvrige forhold kan medføre, at opbygningshøjden skal øges yderligere for at opnå mindst 150 mm inddækningshøjde over det vandafledende lags højeste punkt.
- Inddækningen skal også beskyttes med en rustfri stålkappe, så eksempelvis stoleben fra terrassemøbler ikke slider på eller bryder det vandtætte lag, siger Tommy Bunch-Nielsen.
Han tilføjer, at stålkappen også skal gå forbi terrasseopbygningen af tremmegulv eller betonfliser på fødder, og at det anbefales at etablere en stålrist langs dør- og facadepartier for at hindre opsprøjt.
Læs mere i erfaringsbladet ’Tagterrasser – inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve’.
Byg-Erfas erfaringsblade er en del af 'alment teknisk fælleseje', forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter.
Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build, og Teknologisk Institut.
-dc
