Får de nye grønne krav fra staten betydning for byggeriet?Arrangementet er en del af FSC Danmarks Danida-finansierede projekt ‘Bæredygtigt træ i den danske byggebranche’.

Får de nye grønne krav fra staten betydning for byggeriet?

FSC Danmark og Danske Byggecentre inviterer til debat og oplæg om fremtidens grønne byggeri under messen Byggeri ’14 i Fredericia

I kraft af Regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb og en kommende byggepolitisk strategi ventes det offentlige fremover at stille øgede krav om bæredygtighed i byggebranchen.

Men hvad kommer det til at betyde for branchens spillere? Og hvad kan man forvente sig af de private bygherrer, når de offentlige går i front? Kan vi forvente nye boller på suppen eller business as usual?

Miljøministeriet kommer og fortæller mere om trækravene i den nye indkøbsstrategi, så man kan blive klogere på visionerne, virkemidlerne og tidsplanerne.

Et kig i krystalkuglen?
Derudover kommer engelske Efeca, som har hjulpet og stadig hjælper private virksomheder og offentlige bygherrer med at implementere ansvarlige indkøbsstrategier, og som varetager den britiske regerings Central Point of Expertise on Timber (CPET).

CPET vejleder offentlige indkøbere og deres leverandører i, hvordan de overholder den britiske offentlige indkøbspolitik på træ, som kræver, at offentlige indkøb af træ- og træprodukter kommer fra lovlige og bæredygtige kilder. Efeca vil fortælle mere om, hvordan det så er gået i England og hvad indflydelsen på det private marked har været.

Sidst men ikke mindst kommer en af Englands førende entreprenørvirksomheder, Skanska, der også er en aktiv spiller på det danske marked. De har konkret oplevet hvad bindende krav kom til at betyde på det engelske marked på godt og ondt - måske et kig i krystalkuglen for den danske byggebranches fremtid?

Debatarrangementet afholdes d. 25. februar 2014 kl. 16.00 ved Byggeri ’14 i Fredericia. Arrangementet er gratis men kræver tilmelding.

Tilmelding og flere informationer. Klik her

-los


19/2 2014