Besnik er ekspert i at gøre gamle trapper smukke igen

Det er vigtigt at have respekt for bygningen og for håndværket, når man arbejder med at sætte trappeopgange i stand. Det mener Besnik Jasari, der har sat hundredvis af slagsen i stand gennem årene

Af Chris Kragh

Den er et af de mest centrale elementer i huse med flere etager. Alle bruger den. Den er ofte det første indtryk, man møder, når man træder ind. Og det sidste man ser, inden man lukker døren bag sig.

Trappen.

En af håndværksfagets absolut fornemste discipliner, uanset om man er tømrer, snedker, maler eller murer. For det er en enorm konstruktion, der kræver, at man mestrer en masse tekniske færdigheder til perfektion. Og de mange detaljer, der er i forbindelse med både skabelsen og vedligeholdet af en trappe, kræver, at man holder perfektionen hele vejen igennem.

En af dem, der har specialiseret sig i at passe på de mange gamle trapper primært i de københavnske opgange, er 41-årige Besnik Jasari.

Han er indehaver af firmaet opgangsrenovering.dk. Egentlig er han uddannet ingeniør, men han har siden 2006 arbejdet med håndværksfag og nørdet sig til en knowhow og nogle kvalifikationer, der gør, at hans firma i dag er et af dem, mange kontakter, hvis de står med en trappeopgang, der skal sættes i stand.

Det skal passe til bygningen
Der er ingen trappetyper eller opgange, han siger nej til. Men hvis kunderne beder om en løsning, hvor materialerne bliver for billige, så er han ude. Det skal være ordentligt og holde i mange år. Og det skal være løsninger, der har respekt for den bygning, trappen ligger i.

Og det uanset, om det er en modernistisk boligblok fra 1940’erne, hvor der er sparet på detaljeringen, eller om det er et historicistisk overflødighedshorn fra slutningen af 1800-tallet.

- Det skal passe til bygningen, når vi renoverer. Når man træder ind i en opgang i en af de store bygninger på Østerbro, hvor man bare kan se, at her er der brugt både tid og penge på, at det skulle være de bedste materialer og tage sig flot ud, da det blev bygget i sin tid, så skal vi ikke komme ind og ødelægge udtrykket. Vi skal understøtte det, og vi skal gøre vores arbejde på en sådan måde, at det tilfører bygningen kvalitet i mange år frem over, siger Besnik Jasari.

Man skal holde standarden hele vejen
Han har selv fire mand ansat, og så har han efterhånden opbygget et korps af underleverandører, som, han ved, har det samme forhold til perfektionisme og bygningsarv, som han selv har.

- Når man renoverer en hel opgang eller måske flere i samme bygning, så er det et projekt, der tager tid. Og det er meget det samme arbejde i lang tid. Det skal man kunne lide, og man skal holde standarden hele vejen igennem. Man må ikke slække på at få slebet helt i bund – også på undersiden af vangestykket – og der må ikke være helligdage – heller ikke øverst i hjørnerne – for alt kan ses i dag, hvor man sætter væsentlig kraftigere lys op i opgangene, end man gjorde oprindeligt, siger Besnik Jasari.

- Så det tager tid at renovere en opgang. For der er mange detaljer på både vægge og selve trappen, der skal kæles for. Det er vigtigt for mig at have respekt for bygningen og for håndværket. Sådan har jeg altid haft det, siger han.

Mennesket får også rynker
Denne tilgang betyder også, at det ikke er ham, man får til at lægge linoleum hen over et oprindeligt terrazzogulv, der måske har fået lidt revner gennem tiden.

- Det vil være synd. Det fortæller en historie, og det er slet ikke nødvendigt at skjule den slags. Vi kan sagtens gøre det rent og polere det, så det står smukt igen, og så bliver en revne blot en del af husets historie. Mennesker får jo også rynker med tiden. Det bliver man jo ikke nødvendigvis mindre smuk af, griner Besnik Jasari, som også prioriterer at genbruge så meget, som det er muligt.

For eksempel hvis der er nogle virkelig smukke gamle pyntelister, eller der er dele af gamle messinglister, der kan reddes. Det er ikke sikkert, det kan bruges til den samme trappe igen. Men smidt ud bliver det ikke.

Det kommer med på lager, så det kan gøre andre trapper smukke. Både ud fra et bæredygtighedsperspektiv, og fordi der er mange detaljeringer, man ganske enkelt ikke ser i dag, og som det vil koste en veritabel formue at få fremstillet.

Derfor er det vigtigt ikke bare at smide gamle materialer i containeren.

Den pæne og sikre løsning
Den mest almindelige løsning, der vælges i dag, når der skal renoveres i en trappeopgang, er - ifølge Besnik Jasari - en grånistret linoleum med grå fejeliste og så en messing- eller aluminium-skinne.

På væggene er det meget populært at vælge en to-farvet løsning, hvor der males en mørkere nuance på den nedre væg under en pynteliste, der følger håndfanget, og en lidt lysere farve over pyntelisten.

- Det er både en pæn løsning, og så er den praktisk, for der vil alt andet lige komme mere snavs forneden. Samtidig er det en sikkerhedsmæssig ting, for ved brand er det vigtigt, der er en kontrast mellem det øvre og det nedre, så man har en bedre chance for at orientere sig gennem røg, forklarer Besnik Jasari.

Skal holde i mange år
Der er ingen tvivl om, at han elsker sit arbejde, og at han elsker at være med til at passe på bygningsarven.

- Jeg har fundet virkelig stor tilfredshed ved at nørde ned i detaljerne og finde ud af, hvordan jeg for eksempel kunne male et vindue helt perfekt. Og så er jeg fascineret af, hvor længe godt håndværk lavet af gode materialer i virkeligheden kan holde. Der kan man godt se forskel på, om man piller ved noget, der er bygget for, at det virkelig skulle være flot og af god kvalitet, eller om det er bygget for, at det skulle gå hurtigt og måske ikke var ment til at holde i mange år, siger Besnik Jasari.

Når han renoverer en opgang, gør han det med udgangspunktet i, at en god løsning kan holde i op mod 30 år. For det er en bekostelig affære at renovere en trappeopgang, og måske derfor er der også rigtig mange, der netop vælger den ’sikre’ løsning med grå toner, der ikke stikker ud.

- Men ærligt, det er vildt fedt, når vi kommer ud et sted, hvor folk virkelig tør vælge noget lidt vildt. Noget med farver og tapet. Man skal tænke på, at trappeopgangen er det første indtryk, man får i en bygning. Den sætter stemningen. Så hvis den er smuk og ren, så er man allerede i bedre humør, når man går ind i lejlighederne, og omvendt, hvis den er slidt og beskidt, så har det også påvirket ens humør. Derfor skal man bruge tid og penge på det, og derfor skal man gøre sig umage som håndværker, siger Besnik Jasari.

9/1 2024