Aktuelle nyheder - Værktøj & arbejdstøj

25.000 kr. til håndværkeren med hjertet på rette stedStroxx er udviklet og kvalitetssikret i samarbejde med Carl Ras.

25.000 kr. til håndværkeren med hjertet på rette sted

Værktøjsproducenten Stroxx uddeler legatet til formål drevet af stærkt samfundsinitiativ og godt håndværk

Del artiklen på

Stroxx uddeler 25.000 kr. til en håndværker, der har hænderne skruet rigtigt på, men også har hjertet på rette sted og vil gøre en forskel for sit lokalsamfund. Projektet kan være alt fra et shelter i naturen, ny skaterrampe til den lokale legeplads eller noget helt tredje, men projekter som flere personer vil få glæde af. Hos Stroxx har man valgt ikke at opsætte faste kriterier for, hvad der gør et projekt mest kvalificeret:

- Vi har ikke nogen specifikke krav til f.eks. hvor mange, der skal kunne få glæde af projektet. I stedet vil man i vurderingen kigge på, hvor stor forskel det vil gøre for lokalsamfundet, for en lokal forening eller klub, fortæller Thomas Teglbjærg, der er kampagnekoordinator.

Høj kvalitet og håndværksmæssig stolthed er grundlæggende for Stroxx i deres egne produkter, og det vil producenten gerne arbejde for at fremme:

- Det handler om, at vi gerne vil støtte de kloge hænder, det gode håndværk og belønne gode og især bæredygtige initiativer, siger Thomas Teglbjærg.

Du kan søge om de 25.000 kr. på stroxx.eu/klogehaender, hvor du skal give en kort beskrivelse af dit projekt - senest d. 11. oktober 2020.

Vinderprojektet offentliggøres i uge 43.

-kj

Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

25/9 2020