Mark O. Madsen frygter ingenting og indgår stort samarbejde med AirtoxDominance Fighting Championship har sit første event den 21. september i KB Hallen.

Mark O. Madsen frygter ingenting og indgår stort samarbejde med Airtox

Airtox har med sloganet 'Fear Nothing' etableret samarbejder med atleter i flere sportsgrene, og senest er bryderen og MMA-kæmperen Mark O. Madsen kommet til

Den tidligere olympiske bryder og hårdtslående UFC-kæmper, Mark O. Madsen 'The Olympian', er ny ambassadør for Airtox. Ifølge produktudvikler og direktør i Airtox, Henrik Wiingaard-Madsen, er matchet mellem Airtox og Mark O. Madsen et af de bedste, de har indgået til dato.

- Vi vælger kun partnere, vi kan stå inde for. Vi kan roligt sige, at Mark O. Madsen er både frygtløs og troværdig på en gang – og han har ikke skruet ned for det med Dominance Fighting Championship.

Henrik Wiingaard-Madsen rereferer til, at Mark O. Madsen har oprettet Europas version af UFC (Ultimate Fighting Championship).

- Jeg er helt vild med det, som Airtox står for. Firmaet er familiedrevet, og de arbejder ekstremt passioneret for at nå deres ambitiøse mål. Det samme gør sig gældende for vores familie, hvor vi senest har skabt succes inden for UFC.

- Nu glæder jeg mig til at bryde grænserne yderligere sammen med Airtox, siger Mark O. Madsen og fortsætter:

- 'Fear Nothing' passer perfekt til den måde, vi i dag driver vores firma på, og det har været kendetegnet gennem hele min karriere. Der er ingen frygt, når jeg går ind i buret – og det føles rigtig godt med et stærkt brand som Airtox i ryggen.

Det er langt fra første gang, at Airtox har indgået et samarbejde med fokus på frygtløshed. Den dobbelte verdensmester i stunt på motorcykel, Mike Jensen, og Tour de France-rytteren Mads Pedersen er blandt nogle af de sportsfolk, som sikkerhedssko-brandet har indgået partnerskab med.

-dc

19/8 2024