Slår dørene op til ny, stor håndværkerbiks i VallensbækButikssalgschef Anders Paludan Ekdahl og salgsdirektør Peter von der Hude. Foto: Ahlsell.

Slår dørene op til ny, stor håndværkerbiks i Vallensbæk

Ahlsell Danmark åbner en ny butik for at imødekomme et stigende behov blandt håndværkere i Region Hovedstaden. Med åbningen styrker Ahlsell Danmark sin tilstedeværelse i Storkøbenhavn

Håndværkerne i Region Hovedstaden får nu mulighed for at handle i en ny, moderne butik med et langt større udvalg, end de er vant til. Ahlsell Danmark har åbnet en håndværkerbutik med flere end 15.000 varenumre på hylderne i Vallensbæk.

Ahlsell Danmark udvider dermed antallet af produkter betydeligt i den nye butik, hvor håndværkerne kan få alt indenfor vvs, værktøj, vand og afløb, teknik, befæstelse, sikring, stål, værnemidler og køleteknik.

Etableringen af den 2050 m2 store håndværkerbutik, som kun ligger et minuts kørsel fra den nærmeste motorvejsafkørsel, er et led i Ahlsell Danmarks strategi om at blive førende på det danske marked efter overtagelsen af Sanistål i 2023.

Ahlsell Danmark har i alt 24 håndværkerbutikker i Danmark samt to køleteknikbutikker og 10 selvbetjeningsbutikker.

- Med åbningen af butikken får vi en markant større tilstedeværelse i hovedstadsområdet. I en butik med over 15.000 varenumre bliver det lettere for håndværkerne at samle deres indkøb et sted, og det ved vi, at kunderne sætter pris på.

- Udover produkter indenfor blandt andet vvs, vand og afløb, teknik og værktøj har vi tilføjet køleteknik, som mange kunder har efterspurgt, siger salgsdirektør Peter von der Hude, der er ansvarlig for Ahlsell Danmarks butikker.

Ahlsell Danmark har den nordiske Ahlsell-koncern i ryggen og har derfor været i stand til at udvide sit sortiment betydeligt, så det nu er markedets bredeste.

- Udover køleteknik har vi for nylig udvidet med et komplet sprinklersortiment, og butikken i Vallensbæk får også produkter indenfor brandsikring på hylderne.

- Vi har desuden planer om at lave en ’shop i shop’ med arbejdstøj fra Bacher Work Wear, som Ahlsell opkøbte i foråret, siger Peter von der Hude.

Ahlsell har fokus på at indrette butikkerne, så håndværkerne hurtigt kan orientere sig, finde varerne og komme hurtigt videre. Målet er også at give kunderne en bedre oplevelse ved at skabe en større sammenhæng mellem handel i de fysiske butikker og online.

Ahlsell har for nylig åbnet en ny, stor håndværkerbutik i Risskov og givet sin håndværkerbutik i Åbyhøj et markant løft.

Koncernens andre butikker i Danmark bliver løbende moderniseret og får flere tusinde nye varer på hylderne – herunder Ahlsells egne mærkevarer, men også eksempelvis sprinklere, el mv.

- Den nye butik i Vallensbæk er et godt eksempel på, at vi sætter handling bag ordene, og vi har store forventninger til implementeringen af vores vækstplan for de kommende år.

- Væksten skal skabes gennem en styrkelse af vores butikker, digitale salgskanaler og gennem opkøb. Vi vil være med helt i front på det danske marked, siger administerende direktør, Claudio Christensen.

-dc

1/10 2024