Stor batterialliance lancerer ét batteri til mere end 200 forskellige værktøjerEn lang række af nye medlemmer af AmpShare-alliancen skal tilføje mere ekspertise og et bredere udvalg af applikationer til alliancen. De nye medlemmer kan ses her.

Stor batterialliance lancerer ét batteri til mere end 200 forskellige værktøjer

Bosch er gået sammen med Fein og Rothenberger om et nyt batteri, som kan bruges på mere end 200 forskellige værktøjer. Professionelle fagfolk kan dermed spare tid, penge og plads med ét batteri og én oplader

'AmpShare - powered by Bosch' er navnet på en ny global multibrand batterialliance lanceret af Bosch, Fein og Rothenberger. AmpShare er et led i de tre brands fælles vision om at tilbyde professionelle brugere det bedste og mest omfattende 18V-system.

Det nye batterisystem giver håndværkere fra alle brancher bredere anvendelsesmuligheder end tidligere, idet næsten alle anvendelser dækkes med kun ét AmpShare-batteri. Det sparer fagfolk for både tid, plads og penge - og bidrager desuden til større bæredygtighed, da professionelle med det nye batterisystem vil have brug for færre batterier og opladere.

- Takket være vores alliance med Fein og Rothenberger bliver arbejdet for professionelle langt mere let, fleksibelt og effektivt, siger Jan Lindbjerg, der er Market manager hos Bosch Professional i Danmark.

Det kan desuden tilføjes, at de allerede mere end 80 millioner Bosch Professional-batterier, der er købt siden 2008, fortsat kan bruges med alle professionelle værktøjer fra Bosch - og med alle værktøjer i AmpShare-alliancen i fremtiden. Det kan de, fordi den grundlæggende batteriteknologi fra Bosch er kernen i systemet.

Endnu mere ekspertise kommer med
Fagfolk kan allerede bruge batteriet på mere end 200 værktøjer fra mærkerne Bosch, Brennenstuhl, Cox, Fein, Klauke, Ledlenser, Lena Lightning, Ramset, Sonlux og Wagner med det samme 18V-batteri, men batteriet skal vokse til at omfatte mere end 25 mærker.

Ved udgangen af næste år planlægges det at tilbyde mere end 300 kompatible værktøjer i AmpShare-alliancen, herunder 50 nye 18V-værktøjer alene fra Bosch Professional.

Nye medlemmer af AmpShare-alliancen skal tilføje endnu mere ekspertise og et bredere udvalg af applikationer og derfor kommer alliancen allerede nu til at omfatte: Fischer, AAT Alber Antriebstechnik GmbH, Bepo, Förch, Honsel, Kolektor, Kummert, Leister, Mato, Signode; Orgapack og Strapex, PerfectPro og Rexroth.

-dc

12/9 2022
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde
  • Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    politik ›De meget omtalte regler om producentansvar handler ifølge TEKNIQ ikke kun om gebyr for emballage. Der skal i mange tilfælde også betales gebyr for selve produktet.
  • Indbrud i værktøjsvirksomhed

    Indbrud i værktøjsvirksomhed

    byggeri ›
  • Få varevogn og værktøj leveret direkte til døren

    Få varevogn og værktøj leveret direkte til døren

    vaerktoej-arbejdstoej ›Stark og Sixt samler transport og værktøj i en booking. Samarbejdet giver Starks kunder adgang til hele Sixts bilflåde af varevogne og personbiler
  • Værktøjsproducenterne flokkes til Byggeri'27

    Værktøjsproducenterne flokkes til Byggeri'27

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med deltagelse af både Bosch og Makita vil alle de førende værkstøjsproducenter være at finde på Byggeri'27 i marts næste år. De besøgende på messen vil dermed kunne se og opleve alt det nyeste fra markedets mest kendte værktøjsfirmaer
  • 200 ekstra hestekræfter i sålerne

    200 ekstra hestekræfter i sålerne

    vaerktoej-arbejdstoej ›Airtox har piftet sine mest populære modeller op. De tre mest sælgende sko er blevet lettere og har fået et mere eksklusivt design, og indtil videre har brugerne taget godt imod dem