Aktuelle nyheder om byggebranchen - Værktøj & arbejdstøj

Værktøj opbevaret i tyverisikret opbevaringsrum stopper tyveneVærktøj og andre værdifulde materialer bliver låst godt og sikkert inde, når håndværkerne forlader byggepladsen.

Værktøj opbevaret i tyverisikret opbevaringsrum stopper tyvene

Et nyt armeret opbevaringsrum fra Altiflex gør det sværere at være tyv på byggepladserne. Opbevaringsrummet er let at flytte, så det kan stå der, hvor håndværkerne arbejder

Del artiklen på

Håndværkere er stadig mere almindelige end tyve på byggepladserne, men alt værktøjet og mange af materialerne skal låses inde et centralt sted hver aften. Det er et arbejde i sig selv at samle de dyrebare materialer sammen hver dag, så man kan låse dem inde et centralt sted.

Derfor har Altiflex udviklet sine moduler til midlertidig aflukning, så de nu kan bruges som et fleksibelt og solidt opbevaringsrum. Rummet er let at bygge op og let at skille ad eller flytte i ét stykke - hvis man har nøglen.

Direktør Carsten Sørensen fra Altiflex forklarer, at opbevaringsrummet grundlæggende er en ny måde at bruge Altiflex modulerne til midlertidig aflukning på:

- Vores moduler bliver allerede brugt til at lukke tyve ude fra byggepladsen, for det er svært at komme igennem sådan et modul, når det er monteret i en facade. Nu er vi gået skridtet videre og har udviklet et opbevaringsrum, som består af fire moduler. De tre moduler udgør væggene og det fjerde modul er døren. De er monteret på en palle og har et tag af zink. Dermed er der lukket godt af, forklarer han.

Modulerne i opbevaringsrummet er armeret i forhold til de almindelige moduler til midlertidig aflukning. Der er nemlig tentorstål i modulernes vægge, og derfor er de både besværlige og tidskrævende at bryde igennem.

Artiklen fortsætter under billedet...
Der er tentorstål i modulernes vægge, hvilket gør det både besværligt og tidskrævende at bryde igennem.

Opbevar materialer og værktøj hvor det bruges
Tanken med opbevaringsrummet er, at det skal stå tæt på dem, som bruger de materialer, der bliver opbevaret i det. På den måde er det nemlig hurtigt og let for medarbejderne at låse tingene inde om aftenen og at finde dem frem igen næste morgen.

Desuden er det let at flytte opbevaringsrummet omkring på pladsen. Det kan gøres med en truck, eller ved at man skiller det ad og bygger det op igen.

- Vi har haft opbevaringsrummet ude på nogle pladser for at få det testet, og tilbagemeldingen er, at det fungerer rigtig fint. Det er praktisk, og der har ikke været tyverier fra det, så nu sætter vi det i handlen og håber, at det kan hjælpe virksomhederne. Jeg ville i hvert fald selv have lettere ved at få låst boremaskinen og alle materialerne inde, hvis jeg bare skulle lægge det hele på plads lige bag mig og låse af, i stedet for at bære hele molevitten ned i en container et sted på pladsen, konstaterer Carsten Sørensen.

Selv om de armerede moduler er lavet til opbevaringsrummet, så kan de uden videre erstatte de tilsvarende moduler til aflukning af selve facaden.

-los




Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

17/10 2018
Arbejdstøj VærktøjAkku værktøjÅndedrætsværnArbejdshandskerBearbejdningsmaskinerBefæstigelseBeskyttelsesdragterDiamantborDiamantværktøjDrejeværktøjEl værktøjFaldsikringHovedværnIndustristøvsugereIsoleringsholderJordskrueMaterielopbevaringRustfri skruerSikkerhedSkruefundamentSkruerSlibeserviceStål skruerTyverimærkning værktøjVægsavVærktøjskasserVærktøjsmaskinerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder