KE Fibertec tuner organisationen
Som et led i virksomhedens vækststrategi og kvalitetssikring har KE Fibertec, der er markedsleder inden for tekstilbaseret ventilation, foretaget en række ændringer i organisationen
Anne Lindegaard Madsen er ansat som udviklingsingeniør hos KE Fibertec i Vejen, hvor hun bl.a. skal arbejde med produktudvikling, målinger og salgssupport.
Anne Lindegaard Madsen er nyuddannet bygningsingeniør fra Aalborg Universitet med speciale i indeklima og energi og har tidligere været i praktik i udviklingsafdelingen hos KE Fibertec.
Udviklingsafdelingen ledes i dag af Anders Olsen, der er blevet forfremmet til udviklingschef. Anders Olsen har siden 2010 været ansat som udviklingsingeniør i KE Fibertec-gruppen.
Endelig har virksomheden i Vejen etableret en PTA-afdeling til bl.a. produktionsplanlægning, der består af PTA-koordinator Anders Pedersen og to tekniske tegnere, Axel Mehl og Lenka Balážová.
-cmn