Ældre brændeovne skal kunne fritages for forbudArkivfoto

Ældre brændeovne skal kunne fritages for forbud

Miljøminister Magnus Heunicke en foreslår dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Står det til miljøminister Magnus Heunicke (S), skal kommunerne have større fleksibilitet, så ældre brændeovne, der opfylder samme udledningskrav, som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud

Den nye ordning kommer kommunerne i møde, da de ønsker at kunne tage højde for de tilfælde, hvor ældre brændeovne lever op til samme udledningskrav på tværs af installationstidspunktet.

Forbud er indført i flere kommuner

Kommunerne har siden 2023 kunnet forbyde brændeovne, der er installeret før juni 2008, i områder med kollektiv varmeforsyning.

Flere kommuner har allerede indført et sådant forbud, men enkelte kommuner har peget på, at ordningen mangler fleksibilitet, fordi visse brændeovne installeret før juni 2008 lever op til samme miljøkrav, som ovne installeret efter juni 2008.

Forskelsbehandling af brændeovnsejere

Der sker altså en forskelsbehandling af brændeovnsejere, der har en brændeovn med samme partikeludledning, men forskellige tidspunkter for installation.

Miljøministeren peger på, at grundlæggende står de ældste brændeovne for en ”uforholdsmæssig stor del af luftforureningen”, og derfor skal de udfases:

- Men vi skal også give kommunerne de rigtige værktøjer, så de kan skrue på ordningen efter lokale forhold, så det giver mening for dem, det rammer, siger ministeren.

Træder snart i kraft

Han understreger, at hvis flere kommuner får en smule mere fleksibilitet, er det en gevinst for både miljøet og sundheden.

Miljøministeren har præsenteret forslaget for aftalekredsen bag den Ændringen i bekendtgørelsen bliver nu sendt i offentlig høring og dispensationsmuligheden vil derefter kunne træde i kraft i foråret 2026.


10/2 2026