Bliv bedre til LinkedIn og få nye kunder
Ikke alle i byggeriet forstår potentialet i at benytte sig af LinkedIn. Men selvom man arbejder mest analogt, er der masser af fordele at hente digitalt. Kom til workshop og bliv en haj til at skaffe nye kunder gennem Linkedin
LinkedIn bliver stadig mere populær blandt virksomheder, der ønsker at markedsføre sig og finde nye kunder.
Odsgard A/S tilbyder nu en workshop målrettet byggebranchen, hvor deltagerne lærer at optimere deres LinkedIn-profiler og bruge platformen effektivt.
Workshoppen foregår over en dag og undervises af Eva Sachse og Leif Carlsen fra Social Selling Company. De har mange års erfaring med LinkedIn og social selling.
Deltagerne får Hands-on erfaring med at optimere deres personlige profiler, så de appellerer til beslutningstagere i byggebranchen. De lærer også at oprette og optimere virksomhedssider.
Underviserne gennemgår LinkedIns søgefunktioner, så man effektivt kan finde og udvide sit netværk.
Deltagerne får konkrete værktøjer til at skabe opslag med relevant indhold, der demonstrerer deres ekspertise. De lærer også professionelt at kontakte nye leads via beskeder.
Workshoppen foregår i Odsgards lokaler i Glostrup. Her er der gratis parkering og fuld forplejning hele dagen. Prisen er kr. 3450.- + moms for deltagelse.
Der er plads til ni deltagere. Ifølge arrangørerne er workshoppen oplagt for alle, der arbejder i byggebranchen og ønsker at blive skarpere til at bruge LinkedIn.
Målet er, at deltagerne efter workshoppen kan bruge LinkedIn mere effektivt til at skabe synlighed, udvikle deres netværk og identificere nye salgsmuligheder.
Læs mere om workshoppen her.
-dc