2.200 vinduer og døre til stort renoveringsprojekt på Nørrebro

2.200 vinduer og døre til stort renoveringsprojekt på Nørrebro

Ikke færre end 326 boliger på Nørrebro i København bliver renoveret og fremtidssikret med en garanti på hele 30 år

Der bliver taget højde for, at vinduerne i boligkarreerne skal have holde usædvanligt længe og bidrage til et godt indeklima, når ikke færre end 326 boliger på Nørrebro i København bliver renoveret og fremtidssikret.

NorDan Vinduer er valgt som leverandør af de mange vinduer og døre, og det store projekt er et led i vinduesproducentens strategi om tæt samarbejde med landets største entreprenører, hedder det i en meddelelse fra producenten.

I løbet af 2026 kan samtlige beboere i boligforeningen FSB´s afdeling, Ågården, på Nørrebro i København glæde sig over, at deres lejligheder blandt andet har fået nye køkkener og badeværelser, tekniske installationer og vinduer, og netop vinduerne spiller en væsentlig rolle i renoveringen.

NCC er totalentreprenør på renoveringen og har valgt vinduer fra NorDan Vinduers NTech-serie til 326 lejligheder i de to boligkarreer, som Ågården består af.

Vinduerne i træ/alu skiller sig ud fra mængden ved at have en garanti på 30 år og en forventet levetid på ikke mindre end 60 år, og NTech-serien har gennemgående energiruder med lave U-værdier som standard.

Dermed lever vinduerne op til NCC´s krav om fokus på bæredygtighed. I løbet af byggeperioden leverer NorDan Vinduer hele 2.200 vinduer og døre, så der er naturligvis tale om en betydelig ordre.

- Vi er naturligvis glade for, at vi skal levere vinduer og døre til så omfattende et renoveringsprojekt, der fremtidssikrer de mange lejligheder i Ågården.

Mange boligforeninger kalkulerer med, at de skal udskifte vinduer hvert 30. år, men da vinduerne i NTech-serien har en forventet levetid, der er dobbelt så lang, er det en god investering at benytte denne type vinduer.

Det er positivt, at der er kommet større opmærksomhed på at gøre byggeri mere bæredygtigt, og vi forventer, at det fører til flere ordrer på de produkter, som har de mindste aftryk på miljøet og klimaet, siger salgsdirektør Lars Christensen fra NorDan Vinduer.

Udover at prioritere lang holdbarhed er der i forbindelse med renoveringsprojektet lagt væk på at give boligerne et bedre indeklima, masser af dagslys og en mere indbydende facade, og her spiller vinduerne også en stor rolle.

NorDan Vinduer har et tæt samarbejde med NCC under hele renoveringsprocessen. I et område som Nørrebro er levering og opmagasinering tit en udfordring, fordi der naturligvis ikke er så meget plads at gøre godt med. Disse udfordringer bliver løst gennem en god planlægning og dialog med hovedentreprenøren.

- Det er meget vigtigt, at vi kan leve op til NCC´s og beboernes krav til leveranceplan, da det er afgørende for, at montørerne kontinuerligt kan montere vinduerne. Beboerne bor i lejlighederne, mens de bliver renoveret, og der skal være styr på logistikken, men gennem et tæt samarbejde og løbende dialog får vi løst opgaven, siger Lars Christensen.

Renoveringen af de 326 lejligheder i Ågården bliver afsluttet i 2026.

-kis

 

3/6 2025
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere