Husbukke – stop angreb og begræns skaderne i tide
Det er vigtigt at holde øje med især ældre bygningers trækonstruktioner, idet kraftige husbukkeangreb kan nedsætte træs bæreevne og forårsage konstruktionskollaps. Erfaringsblad fra Byg-Erfa anviser, hvordan man opdager angreb i tide
Det, der gør husbukke (Hylotrupes bajulus) til et særligt alvorligt skadedyr i konstruktionstræ, er deres evne til at trives i tørt og sundt træ – i modsætning til de fleste andre træbukke, der angriber opfugtet træ. Et angreb af husbuk begynder således med, at en voksen hunbille efter parring lægger æg i sprækker i træværket, hvorefter æggene klækker, og de nyudklækkede larver begynder at æde træet.
Husbukkeangreb opdages normalt først, når larven er færdigudviklet og gennemborer træoverfladen for at flyve ud som voksen bille. Udviklingen fra æg til voksen bille tager fra fire til over 10 år, og det er i det langvarige larvestadie, at husbukke ødelægger træet.
- I ældre bygninger findes de fleste angreb i form af spor, dvs. flyvehuller og boremel. Der er ofte kun en papirtynd skal mellem husbukkes larvegange og træoverfladen, som kan have et helt normalt udseende. Angrebene er dog ikke begrænset hertil og går længere ind i træet, advarer Tue Rønhave Laursen, biolog og cand.scient. på Teknologisk Institut.
Han har forfattet det nye erfaringsblad ’Husbukke’ for Fonden Byg-Erfa, som denne artikel tager udgangspunkt i.
Især gamle bygninger bliver angrebet
Aktive husbukkeangreb forekommer overvejende i gamle bygninger og ses sjældent i moderne bygninger i dag. En forklaring kan være, at der i moderne byggeri isoleres mere effektivt, og at spærkonstruktioner er længere fra at opnå den optimale temperatur på omkring 29 °C for udvikling af larverne.
Især findes husbukkelarver i tagkonstruktioner, hvor der er varmt nok til, at de kan udvikle sig, og de ses mest i spær og bjælker og angriber overvejende nåletræ. Kraftige husbukkeangreb kan nedsætte træs bæreevne så meget, at spinkle tagkonstruktioner kollapser ved almindelig sne- eller vindlast.
- Derfor er det vigtigt at holde godt øje med eventuelle angreb fra husbukke. Kig efter 10-25 mm lange dyr, der er brunsorte og har et par karakteristiske blanke knopper på skjoldet lige bag hovedet og et par hvidlige pletter på dækvingerne, råder Tue Rønhave Laursen.
Husbukkeangreb i møbler og konstruktionstræ på andre steder end i tagrummet er sjældne, men kan forekomme, når der også er angreb i tagtømmeret.
Efterimprægnering og varmebehandling
Den mest effektive behandling er situationsafhængig og afhænger bl.a. af angrebets omfang, og hvorvidt der er adgang til hele konstruktionen. Hvis en rådgiver vurderer, at træets reststyrke ikke er tilstrækkelig til at sikre konstruktionens funktion, skal træet udskiftes - eller konstruktionen forstærkes. Hvis reststyrken er tilstrækkelig, kan man efterimprægnere træet, men man skal dog først være sikker på angrebets omfang, anviser erfaringsbladet.
- Husbukkeangreb kan være begrænset til nogle få, lettilgængelige bjælker eller spær, som kan afstives eller udskiftes med nyt træ. I sådanne tilfælde er det fornuftigt at påføre træet et bekæmpelsesmiddel, som er godkendt af Miljøstyrelsen til brug mod træødelæggende insekter.
Husbukkeangreb over en vis størrelse og udbredelse kan også bekæmpes med varmebehandling, der kan foretages med det udstyr, der anvendes til varmebehandling mod Ægte Hussvamp i bygninger. Det angrebne område indkapsles i isolerende materiale og opvarmes til 55 °C, så alle dele af området opnår den temperatur i mindst en time
På Byg-Erfas hjemmeside kan du læse mere i det samlede erfaringsblad ’Husbukke'.
Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ’alment teknisk fælleseje’. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter. Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build og Teknologisk Institut.
Husbukke
Voksne husbukke lever kun få uger, og de ses fortrinsvis i juli. De flyver, parrer sig og lægger æg, når det er meget varmt, helst mere end 25 °C.
Om vinteren er det dog også muligt at vurdere, om angrebene er aktive, fordi flyvehuller og det lyse boremel fra sommeren stadig ses.
Nye husbukkeangreb kan starte ved, at de voksne biller flyver fra ét hus til et andet i nærheden og lægger æg dér.
Det almindeligste er dog – så vidt man ved – at husbukkeangreb spredes, ved at træ med husbukkelarver bygges ind i nye huse eller huse under renovering.
Træ, der er inficeret med husbukkelarver, kan både være genbrugstræ og være nyt træ, der har været opbevaret sammen med træ fra nedrevne bygninger, hvilket der skal være opmærksomhed på ved genbrug af træ.
-dc
