Kulturarv og energirenovering spænder ikke nødvendigvis ben for hinanden
Det er en skrøne, at energirenovering af bevaringsværdige bygninger ikke skulle kunne lade sig gøre. Men det kræver, at der tænkes ud af boksen
Den danske bygningsmasse bliver løbende renoveret til glæde for klimaet og pengepungen. Men hvordan sikrer man, at den byggede kulturarv ikke forsvinder i takt med, at energirenoveringerne skyller ind over landet?
EU's godkendte bygningsdirektiv har for alvor aktualiseret emnet, og hos vinduesproducenten Bøjsø Døre & Vinduer er håbet, at både politikere og boligejere får øjnene op for, hvordan man energirenoverer bevaringsværdige bygninger uden at glemme facadernes særlige kulturhistorie.
EU's bygningsdirektiv, der blev godkendt af medlemslande og EU-parlamentet, betyder, at der som noget nyt ikke kun bliver stillet krav til det fremtidige byggeri.
Eksisterende bygninger skal således også ind i klimakampen, og 15 % af de dårligst eksisterende ejendomme skal inden 2030 hæves minimum ét trin på energimærkningsskalaen.
Mange mulige løsninger
En undtagelsesregel lægger dog op til at beskytte bevaringsværdige bygninger ved ikke at underlægge dem strenge energikrav, men den endelige ordlyd, når direktivet skal implementeres i Danmark, er endnu ikke på plads.
Således er det stadig op til de danske politikere, hvordan direktivet skal tolkes i en dansk kontekst.
- En ting er, at man i EU har tilkendegivet, at alle bevaringsværdige bygninger skal undtages fra det nye bygningsdirektiv. En anden ting er, hvordan det bliver i praksis, når bygningsdirektivet skal implementeres i dansk lovgivning.
- Selvfølgelig skal bygninger – både nye som gamle – bidrage til CO2-reduktion, men der skal også tages stærkt hensyn til bevaringsværdige bygninger, som er en vigtig del af vores fælles kulturarv.
- En oplagt måde at kombinere energioptimering med en bevaring af en bygnings oprindelige udtryk er ved at energirenovere indvendigt, siger direktør i Bøjsø Døre & Vinduer, Lasse Sørensen.
En undersøgelse om bevaringshensyn ved energirenovering af etageejendomme fra før 1950 har undersøgt netop de indvendige løsninger.
Undersøgelsen er foretaget af Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, og den er kommet frem til flere muligheder for at energirenovere uden at give køb på bevaringsværdien og det arkitektoniske udtryk.
Blandt andet nævner rapporten indblæsning af isoleringsgranulat, efterisolering af uopvarmede kældre og forsatsvinduer.
- Forsatsvinduer monteres på indersiden af de originale vinduer. På den måde bevarer man facadens historiske udtryk, mens man samtidig varme- og støjisolerer boligen.
- Vinduerne fremstilles med enten et- eller tolags-lavenergiglas, der lader varmen trænge ind, men holder kulden ude, og det kan være med til at minimere varmeregningen, forklarer Lasse Sørensen.
- Der er også andre løsninger, der bevarer en bygnings originale facade, og de første resultater i rapporten fra Aalborg Universitet kommer frem til, at indvendige energiforbedrende foranstaltninger kan få de fleste bevaringsværdige etageejendomme op på et acceptabelt energimærke.
- Men politikerne skal skubbe boligejerne i den rigtige retning både økonomisk og lovgivningsmæssigt, uddyber han.
Flere vælger at renovere
Arkitektfirmaet m4 Arkitekter har i mange år arbejdet med skånsomme renoveringer af bevaringsværdige huse, og her opleves der en stigende tendens til, at kunderne efterspørger hjælp ved renoveringer med hensyntagen til bygningens originale udtryk.
- Vi oplever, at danskerne i højere grad renoverer frem for at rive ned og bygge nyt, og det har også givet en stigende efterspørgsel efter løsninger, der bevarer de finurlige detaljer, som er tidstypiske for den enkelte bygning.
- Det stiller selvfølgelig nogle krav til os som rådgivere, for uanset om en bygning er bevaringsværdig, fredet eller ej, så er det vigtigt at læse op på husets historie, så vi kan bevare eller genskabe det oprindelige udtryk, siger Morten Lie Dalsgaard, Arkitekt MAA hos m4 Arkitekter og fortsætter:
- Heldigvis er der sket en stor udvikling hos producenterne, og i dag findes der mange løsninger, som baserer sig på det oprindelige håndværk uden at gå på kompromis med nutidens energikrav, og så er der jo mange mindre omfattende æstetiske indgreb som efterisolering af tag eller kælder.
- Det vigtigste er dog først og fremmest, at beboeren sætter sig grundigt ind i boligens type, og om den er eller bør være klassificeret som bevaringsværdig.
Bevaringsværdighed
Ca. 357.000 bygninger i Danmark har på nuværende tidspunkt fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden.
Registreringen af bevaringsværdi er et redskab for kommunerne, så de kan udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller i en lokalplan.
Først da er en bygning nemlig bevaringsværdig i lovens forstand. Slots- og Kulturstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger.
Når et hus har status som et bevaringsværdigt hus, gælder det kun husets ydre såsom facade, sokkel eller fundament, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene.
Kilder: Slots- og Kulturstyrelsen og Videncentret Bolius
-dc
